Lad os være ærlige. Er man ambitiøs kan det at navigere i arbejdslivet nogle gange føles som at prøve at styre en flok børnehavebørn, der har fået for meget sukker. Den ene gode idé tager den anden, og det kræver sin mand at styre sine forventninger til sig selv og til sine kollegaer. De krav man stiller til sig selv kan være voldsomme, og man har næsten aldrig tid nok. Men fortvivl ej, hvis du kan genkende denne beskrivelse. Det personlige lederskab kan blive din hemmelige superkraft, der gør arbejdsdagen sjovere, relationerne stærkere og succesen uundgåelig.
Et godt sted at starte din rejse, er at forstå indikatorerne på, at du har et udnyttet potentiale i dit personlige lederskab. Så lad os se på 5 problemstillinger, der bør få dig til at tænke dig om, og ændre
- Din arbejdsmoral er ikke, hvad den har været
Føler du ikke, at din ambitiøse tilgang til dit arbejde værdsættes og du støttes i den, falder din arbejdsglæde som en sten mod bunden af havet. Er du ikke omgivet af mennesker, der støtter dig og anerkende dine idéer og din tilgang til dit arbejde vil du automatisk blive demotiveret. - Du føler dig misforstået og ender i konflikter
Uden åben og ærlig kommunikation vokser problemer sig store. Misforståelser og manglende information kan føre til kaos og frustration. Det er ikke længere rart, at være en del af det arbejdsfællesskab, som du er i. - Manglende glæde ved at arbejde for fælles succes
Når relationerne ikke er stærke, bryder samarbejdet sammen. Det kan virkeligt blive udfordrende at være i et samarbejde med ellers dygtige mennesker. Du kan miste evnen til at glæde dig på andres vegne. - Du får færre gode idéer, og har slet ingen lyst til at dele dem med andre
Uden et miljø, der fremmer kreativitet og nye idéer, kan din idémotor begynde at køre i tomgang. Det svarer til at bruge en gammel Nokia-telefon i en verden fuld af smartphones – du går glip af mulighederne. Ikke fordi du ikke vil, men fordi din hjerne ikke kan få nye idéer. - Du begynder at kigge dig omkring efter nye græsgange
Dine tanker kredser hele tiden om, hvilket arbejde du kunne have istedet for. Sætninger “så kan det også være lige meget” eller “det pis gider jeg sgu ikke mere” larmer mere end godt er i dit hovede.
Så hvad er Personligt Lederskab, og hvad skal det gøre for dig?
Forestil dig selv ikke bare som en, der udfører opgaver, men som en, der inspirerer og motiverer andre ved at være… menneskelig. Ja, du hørte rigtigt. Det personlige lederskab handler om at være ærlig. Først og fremmest overfor sig selv.
Er du hudløs ærlig overfor dig selv, kan du finde styrken til at arbejde målrettet på at få rettet op på de ting, som du føler står i vejen for din trivsel.
3 vigtige skridt, der kan bidrage til at genfinde arbejdsglæden, skabe dybe relationer og opnå succes
Første skridt: arbejdsglæden
- Anerkendelse og Feedback
Anerkend dine kollegaer for deres indsats aktivt og gør det med en bevidsthed om, hvilken form for anerkendelse de sætter pris på. Bed om at få konstruktiv feedback for din måde at agere på i jeres samarbejde.
- Autonomi og Ansvar
Spørg dine kollegaer om de er interesseret i at lære noget af det, som du ved du er ekstraordinært god til. Og vis at du tror på, at de kan lære det, de gerne vil, når de rækker ud. Giv dem ansvaret for at evaluere på læringsprocessen, og inspirér dem til at komme med en bedømmelse af deres nye niveau. Selvfølgelig kan det at genfinde arbejdsglæden være mere komplekst end dette. Men start her, og se hvad der sker. Du vil blive forbløffet.
Andet skridt: de dybe relationer
- Åben Kommunikation
Brug din indflydelse til at opmuntre dine til kollegaer til åben, ærlig og humoristisk kommunikation. Gå gerne forrest med lidt selvironi. Derved indikerer du, at du ikke tager dig selv for højtideligt, og det vil bidrage til at folk føler sig trygge, fordi de ikke er bange for at sige noget “forkert”.
- Empati og Støtte:
Gå til samspillet med dine kollegaer på en empatisk og støttende facon. Du behøver ikke at agere som Moder Theresa, men langt de fleste mennesker har brug for at blive set, som det de er, menneske, og ikke kun som en arbejdskapacitet. Uanset hvad dine egen motivation for dit arbejde baserer på, så bidrager du til det bedste arbejdsmiljø ved at interessere dig oprigtigt for dine kollegaer.
Tredje skridt: Opnåelse af vedvarende succes
Der findes vel stort set ikke en filosof, der ikke i løbet af sit virke har forholdt sig til begrebet succes. Hvordan man definerer sin personlige succes må være op til den enkelte. I en forretningsmæssig kontekst er det at have succes ofte et udtryk for at nå sine mål.
Min personlige holdning er, at det ikke kan stå alene. Succes bør efter min mening både handle om at nå meningsfulde mål og ikke ødelægge sit helbred på vejen dertil.
- Konkrete mål der skaber forventningsfuld glæde og taknemmelig tilfredshed
Hvis du som menneske ønsker at opnå som succes, så er det min anbefaling at du både har langsigtede målsætning, mellemlangsigtede og korte målsætninger. Dit personlige lederskab er som din egen GPS – du viser vejen mod dine meningsfuldemål og sørger for, at du løbende kan stoppe op, og mærke om du bevæger dig i den rigtige retning. Nogen gange kommer man lidt på afveje, og må gå lidt tilbage, for at gå fremad igen. - Innovation og Kreativitet
Giv dit sind mulighed for fri leg. Skab et miljø til det, hvor du hele tiden prøver at finde nye måder at løse de mest gængse problemstillinger, som du møder på din vej. Øv dig i at bruge din fantasi til af fortælle dig, hvordan dit liv ser ud om 2, 4 og 6 år og træn dig i at lukke øjnene og se billeder i din indre biograf.
Afsluttende Tanker
Dit personlige lederskabs indflydelse på arbejdsglæde, relationer og succes er som magi – det gør det hele lidt bedre. Så invester tid i at leve et aktivt personligt lederskab og bliv den kollega, ægtefælle, søn, ven eller forældre som du drømmer om.
0 kommentarer